En skilsmisse opleves af de fleste som en livskrise, hvor man – ofte overvældet af svære følelser – skal navigere i eventuel flytning, et hav af spørgsmål om børnene og økonomien, og i det hele taget en generel usikkerhed på fremtiden.
Har man brug for en advokat?
En advokat med speciale i skilsmisse, kan hjælpe dig med at samle trådene, så du hurtigst muligt kan finde ro til at indstille dig på din nye situation.
Vores specialiserede skilsmisseadvokater kan f.eks. vejlede og rådgive dig om
- Forløbet i praksis, herunder Familieretshusets behandling af sagen
- Om den ene af jer har krav på ægtefællebidrag
- Bodelingen (”den økonomiske skilsmisse”), herunder f.eks.
- Hvordan en bodeling foregår
- Hvad der sker med pensionerne
- Hvad der sker med personlige erstatninger
- Hvad der sker, hvis den ene ægtefælle har rådet uforsvarligt over formuen tæt på skilsmissen
- Hvad der sker, hvis den ene ægtefælle er helt urimeligt stillet
- Aftaler / afgørelser omkring børnene
Forløbet i praksis – samt lidt om forskellen på separation og skilsmisse
Ønsker man at søge om separation eller skilsmisse, skal man anvende de digitale ansøgningsblanketter, der kan findes på Familieretshusets hjemmeside: www.familieretshuset.dk.
Der findes vejledning til ansøgningsblanketterne, men vi står klar til at hjælpe også, hvis det volder problemer.
De juridiske retsvirkninger af en separation er hovedsageligt de samme som de juridiske retsvirkninger af en skilsmisse. Uanset om man er separeret eller skilt, mister man arveretten i forhold til sin tidligere ægtefælle, og uanset om der er søgt om separation eller skilsmisse, har begge parter krav på at få gennemført en bodeling.
Man kan derimod ikke gifte sig på ny, hvis man ”alene” er separeret, og ikke skilt. Indgåelse af nyt ægteskab kræver nemlig endelig skilsmisse.
Vælger man separation, er det vigtigt at vide, at separationen bortfalder, hvis man ikke faktisk flytter fra hinanden. En separation er således en slags ”tænkepause”, hvor man flytter fra hinanden for at mærke efter, som man ønsker at blive skilt eller genoptage forholdet.
Finder man frem til, at man alligevel ønsker at forblive sammen, flytter man blot sammen igen, og herefter vil separationen bortfalde og ægteskabet genopstå.
Er man enige om at ville skilles kan man blive det med det samme. Man behøver ikke – som nogen tror – at være separeret først og man behøver heller ikke først være separeret i 6 måneder, før man kan søge skilsmisse. Man kan med andre ord søge ”straks skilsmisse”, uden forudgående separation, hvis man er enige om det. Man kan også lade sig separere og dernæst søge skilsmisse i enighed efter f.eks. kun 3 måneders separation.
Familieretshuset – skal vi til vilkårsforhandling, og hvad betyder det?
For at Familieretshuset kan lave en separations- eller skilsmissebevilling til jer, skal I være enige om følgende:
- Hvem der skal fortsætte det fælles lejemål (selvfølgelig kun relevant, hvis I rent faktisk
bor til leje) - Om den ene af jer skal betale ægtefællebidrag til den anden.
Disse punkter betegnes som ”vilkårene for separationen eller for skilsmissen”.
Hvis I ikke overfor Familieretshuset kan erklære jer enige om disse vilkår, vil I blive indkaldt til Vilkårsforhandling, hvor Familieretshuset vil forsøge at hjælpe jer til enighed. Kan de ikke det, vil de (eller i visse tilfælde Familieretten) træffe afgørelse om separationen / skilsmissen og vilkårene for denne.
Vores skilsmisseadvokater kan hjælpe, hvis du f.eks. står i en situation, hvor du eller den anden ægtefælle nægter at skrive under på skilsmissepapirerne, eller hvis I ikke måtte være enige om, hvem der skal blive boende i lejeboligen, eller om der skal betales ægtefællebidrag.
Advokaten kan også, om ønsket, deltage i vilkårsforhandlingen i Familieretshuset.
Bodelingen – den (vigtige) økonomiske skilsmisse
I Danmark har vi for gifte par den formueordning, der kaldes ”Delingsformue” (formuefællesskab), som betyder, at man – når man bliver separeret eller skilt – skal dele formuen. Denne deling af formuen i forbindelse med skilsmisse kaldes en ”Bodeling”.
Har man før eller under ægteskabet oprettet ægtepagt, hvor man har aftalt særeje, eller har man f.eks. modtaget en gave eller en arv, der er gjort til særeje af gavegiveren eller afdøde, gælder der dog særlige regler herfor.
Vi oplever fra tid til anden, at vores klienter har en opfattelse af, at de skal være enige om bodelingen, inden der søges om separation eller skilsmisse. Dette er ikke tilfældet. I langt de flest tilfælde finder bodelingen først sted, når den ene part har søgt om separation / skilsmisse. Faktisk kan man også først, ved uenighed om bodelingen, få Skifterettens hjælp, når der er søgt om separation eller skilsmisse.
Uanset om du og din ægtefælle taler godt sammen og lader til at kunne blive enige om det økonomiske, eller om det er svært for jer at nå til enighed herom, anbefaler vi altid, at I i sidste ende får lavet en skriftlig bodelingsaftale af en advokat.
Det kan også være et krav fra en parts pengeinstitut, at der foreligger en skriftlig underskrevet aftale, særligt hvis den ene part skal blive boende i huset. Pengeinstituttet vil på denne måde sikre sig, at den part, der skal blive boende og overtage lånene i huset ikke også senere bliver mødt med endnu et økonomisk krav af den anden ægtefælle.
Vores skilsmisse advokater kan både hjælpe dig med at formalisere jeres egen eventuelle aftale og ikke mindst tjekke efter, at I har husket at tage stilling til alting, dette for at sikre, at ingen af jer senere kan komme tilbage med økonomiske krav mod den anden part.
Advokatens rolle kan også være at hjælpe dig med at nå til enighed med din tidligere ægtefælle, og i den forbindelse rådgive dig om de mange, ofte komplicerede regler, og til slut få lavet en skriftlig bodelingsaftale, du og din tidligere ægtefælle kan skrive under.
Jo længere tid, der går fra det tidspunkt, hvor der søges om skilsmisse til bodelingen gennemføres, jo mere besværligt bliver det alt andet lige, så vi anbefaler altid, at man får gennemført bodelingen med det samme.
Testamente
Uanset om du bor alene, er samlevende eller gift, er det en god idé at overveje, hvad der sker i tilfælde af din død.
Bor du alene, uden at være gift (og uden at have lavet testamente) kan tilfældet jo være, at dem der skal arve dig efter arveloven ikke er dem, du ønsker skal arve dig. I givet fald, skal der et testamente til for ændre på arvelovens fordeling af dine værdier, når du dør.
Hvis tilfældet måtte være, at dine arvinger efter arveloven rent faktisk også er dem, du også ønsker skal arve dig, når du dør, kan der stadig være gode grunde til at oprettet et testamente.
Du bør nemlig overveje, hvad der sker, hvis de pågældende arvinger – efter at have modtaget arv fra dig – senere kommer ud for at skulle skilles, eller hvad der sker med arven fra dig, hvis arvingen eller arvingens ægtefælle dør.
En fordel ved at lave testamente er nemlig, at du i testamentet kan bestemme, at dine arvinger skal modtage arven fra dig som deres særeje, for derved at undgå, at arvingen senere kommer til at skulle aflevere halvdelen af arven fra dig til sin ægtefælle (i tilfælde af arvingens skilsmisse eller død).
Er du ugift samlevende (og uden testamente) er du arveretligt stillet helt som hvis du boede alene uden at være gift (se ovenfor).
Mange tror dog – fejlagtigt – at deres samlever arver dem, når man blot har boet sammen i mindst 2 år. Dette er ikke tilfældet! (misforståelsen skyldes formentlig reglerne om begunstigelse i forhold til pension).
Man kan altså bo sammen, som ugift, et helt liv uden at man arver hinanden. Man får alene arveret efter hinanden, hvis man opretter et testamente (eller gifter sig).
Køber man f.eks. hus eller et andet større aktiv sammen, er det vores anbefaling, at man samtidig tager et møde med advokaten omkring den arveretlige stilling.
En fordel også for ugifte samlevende er, at man i testamentet kan bestemme, at dem, der arver én, uanset om dette er samleveren eller ens børn, børnebørn (eller forældre) skal modtage arven som deres særeje.
Er du gift (og uden at have testamente) har du og din ægtefælle, i medfør af arvelovens regler, sikret hinanden bedre, end hvis I bare var samlevende.
Hvis der er delingsformue / formuefællesskab i jeres ægteskab (altså ingen særeje), vil den længstlevende ægtefælle, efter de nugældende arveregler, stå tilbage med ¾ af ægtefællernes samlede formue, mens førstafdøde ægtefælles børn tilsammen vil modtage ¼ til deling.
Mange ægtefæller foretrækker at begunstige hinanden mest muligt, typisk for at sikre, at den længstlevende ægtefælle kan blive boende i ejerboligen, og lade børnene vente med at få størstedelen af deres arv til det tidspunkt, hvor også den længstlevende ægtefælle dør.
Med et testamente kan I sikre jer, at den længstlevende ægtefælle modtager 15/16 (og ikke kun ¾) af den samlede formue, og at 1/16 skal fordeles mellem førstafdødes børn (i stedet for ¼). Har man kun fællesbørn, kan man ”ganske rigtigt” sidde i uskiftet bo, men uskiftet bo har en række ulemper, som vi har erfaring for, at folk glemmer at tage stilling til, når de vælger at sidde i uskiftet bo. Disse ulemper kan elimineres ved at lave et testamente, hvor man begunstiger hinanden efter ovennævnte ”15/16 løsning”.
Har man særbørn vil disse skulle give samtykke til uskiftet bo, og da vil det være rart at have overvejet sin situation og skrevet sine ønsker ned i testamente, for det tilfælde, at der ikke blive givet samtykke.
Endelig bør også gifte ægtefælle også overveje, om de ønsker, at deres arvingers arv skal være særeje, for at beskytte arvingerne i en skilsmisse / dødsfaldssituation. Arven kan med testamente gøres til særeje.
Uanset din situation kan vi hjælpe med at få klarlagt for dig, hvordan du bør forholde dig og med at få nedfældet dine ønsker i et testamente.
Fremtidsfuldmagt
De fleste har en person i familien, eller i omgangskredsen, der har været så uheldig at blive ramt af f.eks. demens, alzheimers, eller er kommet ud for en ulykke, der har svækket vedkommende mentalt.
Dette kan jo desværre også ske for én selv.
Hvis vi af den ene eller den anden grund mister vores ”fornufts fulde brug”, bliver det ofte et problem for os selv – og for vores nærmeste (f.eks. ægtefælle / samlever / børn) – at vi ikke længere har evnen til at forpligte os selv juridisk.
Mister vi vores fornufts fulde brug, kan vi f.eks.:
- ikke indgå aftale med en ejendomsmægler om at sælge huset, vi ejer eller er medejer af (det er ikke nok, at den raske ægtefælle skriver under)
- ikke indgå aftale om at købe eller leje en ny bolig, eller bil mv.
- ikke råde over sin formue i det hele taget
- ikke sige ja tak til hjælp i forhold til personlige anliggender (f.eks. bede om hjemmehjælp, offentlige ydelser, tiltrædelse af bestemt botilbud).
Uden en fremtidsfuldmagt kan det derfor blive nødvendigt, at vi sættes under værgemål.
Dette er sjældent en behagelig proces, hverken for os selv, eller for vores nærmeste.
Det sker heller ikke sjældent, at de nærmeste ikke er helt enige om, hvem værgen skal være, hvilket kan skabe ubehagelige situationer og dårlig stemning i en i forvejen svær situation.
Med en fremtidsfuldmagt kan vi selv, mens vi er sunde og raske, pege på lige netop den person (eller de personer), vi har tillid til, og som vi syntes kender os tilstrækkeligt godt til, at vedkommende senere kan handle på vores vegne om nødvendigt.
Vi anbefaler derfor alle at lave en fremtidsfuldmagt, dette uanset alder, da vi jo netop ikke kender dagen i morgen